Orienteringsløb for skoler

undefined 

 

På denne side har Søllerød Orienteringsklub samlet materiale, links, ideer og meget andet som kan bruges til undervisning i Orienteringsløb.

 

Orienteringsløb kan udføres på forskellige niveauer, både i forhold til alder men også i forhold til teknisk udstyr. Vi har i disse vejledninger begrænset brugen af teknisk udstyr og fokuseret på materiale som det er forholdsvis let at gå til.

 

Løb i skoven

Vi anbefaler at man til løb i skoven benytter de baner som findes i Find Vej projektet www.findveji.dk. Disse baner benytter ”poster” (røde pæle som allerede findes i skoven) og kræver derfor ikke postudsætning og indsamling. Det letter i høj grad arbejdet med at arrangere løbet og samtidig giver det eleverne mulighed for at løbe rigtige orienteringsbaner af høj kvalitet.

undefined

Det vil være en god ide at introducere eleverne til kortsignaturer og lære dem at vende kortet korrekt mod nord. Der findes en god vejledning her:

http://www.findveji.dk/introduktion/for-skoler-og-klubber

undefined

Ideer til løb i skoven

Udover de ovenfor nævnte færdige baner kan man også inddrage GPS i undervisningen. Nogen skoler råder over GPS udstyr eller kan låne det.

På Find Vej siden findes koordinater på alle posterne fra Find Vej kortene.

Søllerød Orienteringsklubs kort kan findes her.

Kort til brug i undervisningen på Rudersdals skoler er gratis for lærerne forudsat man selv printer kortene. Tilladelse skal dog indhentes via Søllerød OK's kortsalg.

Løb på skolen eller i byen

Hvis tiden eller mulighederne ikke tillader løb i skoven kan man løbe orienteringsløb på skolens område. Søllerød Orienteringsklub har tegnet kort over nogen skoler i Rudersdal.

Listen over kort kan findes på kortsalg.sollerodok.dk

Selvom der ikke findes et rigtigt orienteringskort over ens skole kan man godt løbe orienteringsløb alligevel. Vi har her samlet nogen eksempler. På det ene har man har brugt det såkaldte brandkort (affotograferet fra brandskabet). Der er også et kort til orientering på et bibliotek som er tegnet ud fra arkitekttegningen. Disse kort kan fremstilles forholdsvis simpelt med en kopimaskine, en tusch og lidt rette-lak.

undefined

undefined

Ideer til løb på skolen

Her følger en liste over ideer til løb på skolen:

Foto-orientering  

undefined 

Genstande fotograferet helt tæt på skal parres med poster på kortet.

Denne øvelse kan forberedes og kræver ikke udsætning af poster.

[Download eksempel].

Bogstav leg

Denne opgave kræver udsætning af ”poster” som er små sedler med bogstaver på.

undefined

Find et bogstav på hver post og gæt ordet.

[Download eksempel].

 

Biologi

Find det træ/busk/blomst der er i postcirklen og find ud af hvad det er for et.

Denne øvelse kræver ikke udsætning af poster.

 

Mobilfoto.

Eleverne inddeles i hold og på hver post skal holdet dokumentere at de har været der ved at tage et billede af holdet foran den genstand de skal finde.

Denne opgave kræver ikke udsætning af poster.

undefined

undefined 

[Download eksempel].

Morgenløb.

Ganske kort bane som kan ”løbes” på måske 5-10 min. Der kan væres spørgsmål på posteren i emner som eleverne i øjeblikket beskæftiger sig med.  

undefined

Her er et eksempel på et spørgsmål vi har taget fra www.sproget.dk/leg-og-ler:

 

Hvad er pluralisformen af 'burger'?

1: Burgers

2: Burger

3: Burgere

 

Træning for lærere

Søllerød Orienteringsklub afholder klubtræning hver uge. Rudersdals lærere er, ligesom alle andre, meget velkommen til at kikke forbi og prøve orienteringsløb helt gratis.

Dato og sted for klubtræningerne kan findes på klubbens hjemmeside www.sollerod-ok.dk.

 

Vi ses i skoven.