Nedenfor er forsøgt at samle en foreløbig FAQ omkring den nye hjemmeside.

Den gamle hjemmeside

Spm: Der var ting og sager på den gamle side, der ikke findes på den nye. Hvorfor det ?

Svar: Der ligger mere en 3300 filer på den gamle side. Det tager tid, dels at bygge en ny side baseret på CMS, og dels efterfølgende, at overføre relevante ting fra den gamle. Men relevante ting fra den gamle bliver selvfølgelig lagt over på den nye med tiden. Det er dog vigtigt, at der bliver tænkt grundigt over struktur af de forskellige dokumenter, således at hjemmesiden fremadrettet bliver nemmere at vedligeholde, og herunder, at vi har en mulighed for at slette dokumenter, der ikke længere har relevans. Der ligger mange vigtige dokumenter på den gamle hjemmeside som eksempelvis løbs-resultater, klubblade, stævnedokumenter, links etc. De skal nok komme med over i det nye CMS, men det tager rigtigt mange timer at gennemføre. Fortvivl dog ikke. Hele den gamle hjemmeside er stadig tilgængelig under menupunktet: Klubben -> Arkiv

DOF nyheder

Spm: Når jeg klikker på en DOF nyhed sker der intet. Hvorfor ?

Svar: Problemet er i det RSS format som DOF udsender. Mere konkret opstår problemet, når der er et billede indsat i DOF nyheden. Hermed genererer DOF den samme XML LINK node 2 gange, og vores Google RSS reader fejler. Problemet er erkendt af DOF webmaster, og der kigges på det ved passende lejlighed. Alternativ skal SOK selv kode en RSS reader, der kan håndtere den specielle XML som DOF genererer. Vi må se hvad der kommer først.

Som en "lille" work-around kan der klikkes på selve DOF overskriften, hvorfra man selvfølgelig selv må klikke på den relevante nyhed for at læse nyhedens detaljer.

Input til siden

Spm: Jeg vil gerne have noget lagt på. Hvem kontakter jeg ?

Svar: Det er hensigten, at der med tiden, vil blive tilknyttet en række web-redaktører. De vil så selvstændigt kunne indlægge nyt til relevante ansvarsområder på siden. Indtil da kan input og dokumenter sendes til den relevante webmaster, som ses under tovholder.

Login til siden

Spm: Login, hvad er det for noget ?

Svar: Login giver adgang til lukkede sider kun for medlemmer.

(eks tilmeldingssiden til SOK arrangementer. Booking af klublokale. Referater fra bestyrelsesmøder etc.)

Du kan logge ind ved at trykke på login-ikonet i højre-hjørne øverst.

Første gang du logger ind skal du tildele dig selv et nyt koderord.

Det gøres ved eksempelvis i første omgang at indtaste "blank" i "kodeord" hvorved du kan klikke på et link til etablering af nyt kodeord.

Følg herefter vejledningen, og du skulle gerne kunne oprette et nyt kodeord og efterfølgende logge ind og se de lukkede sider kun for medlemmer.

Har du problemer med at logge ind (eks. hvis din mail-adresse ikke findes i systemet, eller du ikke findes i O-Service) bedes du kontakte webmaster.

Bemærk at man logger ind med en email adresse på SOK hjemmeside, hvorfor hver bruger skal oprettes med en unik email-adresse. Som familie kan man dog godt dele et login, for at se de lukkede sider, og herunder at få adgang til og bruge tilmeldingssiden for SOK's interne arrangementer.