Upload af ruter til Forerunner 205/305 (gælder også GPSmap 60CSx m.fl.):
Du skal bruge Garmin-programmet Mapsource (57MB), et gratisprogram:
http://www8.garmin.com/support/download_details.jsp?id=209

Du åbner programmet og åbner filen rude-paele-ruter.txt. Vælg feks. Ruter(22) foroven i det venstre vindue og du kan klikke dig igennem de 22 forskellige ruter/baner.
Tilslut Forerunner i USB-porten (hvis programmet "Garmin Training Center" starter, lukkes det).
Klik på knappen "Send til enhed" i menu foroven. Hvis ikke Forerunner ses i tekstfeltet "Enhed:", så sluk og tænd Forerunner (efter at vinduet:"Send til enhed" er lukket).
Når enheden er fundet, hak i Waypoints og Ruter -> Send.
Husk at sætte "spor op", så kortet drejes rigtigt i forhold til løberetning [Opsætnig, Generel, Kort].

Der kan anvendes tre display:
A) Kort-display, hvor pælene vises når man nærmer sig. Man kan printe et o-kort ud og bruge Forerunner som sikkerhed for ikke at fare vild.
B) Man vælger en af ruterne, [Navigation, Ruter]. På kort-displayet ses en ret linje trukket til næste pæl. Kortet i GPS-en er kun pælepositioner, men man kan printe o-kortet ud, så man kan se terrænet på kortet og sin position på GPS'en.
C) Vælg en rute som under B), og vælg vindue med retningspil + kompas + afstand til næste pæl. Husk at kompas mm. kun viser rigtigt, når man bevæger sig i en nogenlunde lige linje. Dette display bruges også til at "Geocache" dvs. finde skatte i skoven - i dette tilfælde er pælene skattene.